Deutsche Eishockey Liga (DEL) har udsat starten og går dermed samme vej som flere andre europæiske ligaer. DEL-ledelsen meddelte i går, at man i stedet for den planlagte start i september nu forventer og håber at spille ishockey fra 13. november og fremad.
Det er naturligvis Coronakrisen, der udsætter starten på DEL og årsagen dertil er muligheden for at få tilskuere ind i arenaerne i Tyskland - og sikkerhed i planlægningen for de 14 klubber.
- Vi har taget hensyn til både vores eget forbund, der skal afvikle Deutschland Cup og også Champions Hockey Leagues program, siger DEL-direktøren Gernot Tripcke i en pressemeddelelse fra ligaen.
- Selvfølgelig ved, at vores rammebetingelser kan ændre sig i de her Coronatider, og vi kan kun starte op, hvis vi får de nødvendige vilkår af myndighederne, der gør, at det er økonomisk ansvarligt for klubberne at spille ishockey. Noget af det vigtigste for os er de indviduelle "hygiejnekoncepter" i arenaerne. Derfor arbejder alle funktionærerne i vores klubber på højtryk, så vi opfylder alle de parametre, der skal til for at spille med tilskuere, siger han.
DEL regner med at samtlige 14 hold er med i en opvarmningsturnering, der spilles umiddelbart før den officielle turneringsstart.