A-kæden for den netop afsluttede uge får du her

Seks spillere har gjort sig fortjent til at komme med på Ugens Hold. Her får du de udvalgte for denne uge:

Målmand: Janis Fecers (Herning Blue Fox) - Stod fremragende både i Aalborg og i Esbjerg, hvor han var stort set fejlfri og tog 45 ud af 47 skud. Spørgsmålet er allerede nu, om det er sidste sæson, Herning får lov at spille med det lettiske talent.

Back: Kasper Larsen (Herning Blue Fox) - Et meget stærkt backkorps i Herning har kun lukket 20 mål ind i 13 kampe, og de seks backer skiftes til at shine. Kasper Larsen var fremragende i Aalborg tirsdag aften og stærk i Esbjerg fredag. Laver sjældent fejl og passer sin business.

Back: Jesse Vuorela (Rødovre Mighty Bulls) - Det har i den grad kunnet mærkes hos Rødovre, at Vuorela er tilbage efter en kort skadespause. Mål, assist og over 26 minutter i kampen mod Herlev og sætter stadig accenter både offensivt og defensivt. En meget stærkt indkøb af Mighty Bulls.

Forward: Jarid Lukosevicius (Sønderjyske) - Er kommet virkelig stærkt i gang i Sønderjyske, hvor han har fundet ind i et fremragende samarbejde med Eric Florchuk og Andreas Kløve Mogensen. Canadieren scorede et mål og lavede to assister i 3-2-sejren - bedre kunne det knapt gøres. 

Forward: Albert Schioldan (Frederikshavn White Hawks) - Har fået et slags gennembrud i Metal Ligaen i denne sæson. Meget stærkt arbejdende konstant og i kampen mod Rungsted krydrede han det med et fremragende mål og en enkelt assist på 22:41 minutters spilletid. Er i den grad en gevinst for barndomsklubben i denne sæson.

Forward: Maxim Trepanier (Odense Bulldogs) - Har udviklet sig til at blive den mest fremtrædende udlænding i Odense for øjeblikket. Arbejder hårdt og er en central del af Odenses angrebsspil i alle facetter - også i powerplay. Dygtig til at sætte sine medspillere op, hvilket fire assister ugens to kampe beviser. 


Rødovre Mighty Bulls sadler om: Ejerskabet består nu af tre personer