Metalligaen.dk er tilbage på daglig basis og samler op på nyhederne fra redaktionens sommerpause. Her gælder det Esbjerg Energy

"Der kommer en del i næste uge", skrev Herlev Eagles i sin seneste pressemeddelelse, hvor ørnene sagde goddag til canadiske Maxim Trépanier.

Trépanier, der i sidste sæson var med til at sikre Storhamar det norske mesterskab, er den eneste "nye" nyhed siden Metalligaen.dk's sommerpause, men det varer altså ikke længe, før ørnene hamrer nye navne ud.

Der mangler også en stak. Indtil nu er Trépanier sammen med Tim Daly de eneste imports i Herlev-truppen. Trépanier præsenteres af Herlev som "en spiller med store offensive kvaliteter og garant for en stabil pointhøst."

Herlev Eagles har indtil nu følgende spillere på plads og som det ses nedenfor, er der masser af huller at fylde ud.

Spændende, hvad Eagles disker op med - ikke mindst på målmandsposten - til den kommende sæson. Der er også et åbent spørgsmålstegn omkring Anton Johansson, der kom galt af sted i en skiulykke tidligere på året. 

Målmænd:
Ingen offentliggjort 

Backs:
Tim Daly (Canada)
Magnus Povlsen 
Marius Kring Andersen 
Noah Samsøe 
Oskar Just Pedersen
Jerry Välipirtti 
Jeppe Kramer 

Forwards:
Maxime Trépanier (Canada)
Mathias Hansen 
Mikkel Skjellerup 
Matthias Asperup 
Daniel Petersen 
Philip Rafnsson 
Oliver True 
Rasmus Simonsen 

 


UPDATE EFTER SOMMERPAUSEN: Rødovre Mighty Bulls UPDATE EFTER SOMMERPAUSEN: Odense Bulldogs