Fynboerne er bedst, hvis det er lige efter mandag aftens kamp

Der er spænding til det sidste, om den sidste Metal Final4-plads.

Det er naturligvis Sønderjyske (21 point) og Odense (19 point), der slås om plads nummer fire efter at Frederikshavn, Herning og Esbjerg allerede er kvalificeret.

Mandag aften skal Sønderjyske en tur til Rødovre, og scorer sønderjyderne to eller tre point er sagen klar. Så bliver det Sønderjyske, der tager pladsen.

Men alt andet derunder kan altså føre til pointlighed, HVIS Odense tager de nødvendige minimum to point mod Aalborg.

I givet fald - altså ved pointlighed - vil tiebreakeren falde ud til fynboernes fordel, meddeler ligachef Jørgen Illemann.

Sønderjyske og Odense er helt lige i indbyrdes med en sejr hver og 4-4 i målscore.

Herefter trækkes holdet over de to klubber, Esbjerg, ind i regnestykket. Her vinder Odense med to point mod Esbjerg, mens Sønderjyske står med nul point i to indbyrdes kampe mod Esbjerg.

Det betyder at Odense kvalificerer sig til Metal Final4 ved pointlighed mellem Sønderjyske og Odense.


Optakt: Rungsted Seier Capital-Herning Blue Fox