Odense Bulldogs henter svenske Viktor Bemström i Rødovre Mighty Bulls

Odense Bulldogs henter 26-årige Viktor Bemström, der tilslutter sig truppen på en kontrakt for den resterende del af indeværende sæson.

Det skriver fynboerne i en pressemeddelelse. 

Den svenske back skifter tilværelsen i Rødovre Mighty Bulls ud til fordel for Odense Bulldogs. Dermed sikres en større defensiv bredde og truppens taktiske muligheder styrkes.

- Vi har vurderet truppen på back-siden og besluttet at styrke defensiven og øge de taktiske muligheder med henblik på den spændende tid, der venter forude.

- Derfor har vi nu tilknyttet Viktor Bemström, der skifter til klubben fra Rødovre Mighty Bulls. Med tilføjelsen af Bemström føler vi os styrket og godt rustet til den kommende tid, hvor et intenst slutspil venter, siger Ole Nielsen, administrerende direktør Ole Nielsen. 

Viktor Bemström har sin hockeyopdragelse fra den svenske hockeyskole, hvor han i ungdomsrækkerne spillede for Södertälje og Leksands.

Forinden sin tid i Rødovre Mighty Bulls tørnede Bemström ud for svenske Borlänge HF i HockeyEttan, hvor han spillede i tre sæsoner. I 2021/22-sæsonen leverede Bemström hele 47 point for klubben og var den mest pointproducerende back i grundspillet.

I indeværende sæson står Viktor Bemström noteret for 20 point fordelt på de 42 kampe, han nåede for Rødovre Mighty Bulls.

- Viktor Bemström har igennem hele sæsonen vist sine kvaliteter for Rødovre. Han er en højrefattet back, der er stærk i pasningsspillet med et godt blik for spillet og har desuden bevist, at han kontinuerligt kan lave point – særligt i powerplay. 

- Med sin tid i Rødovre har Bemström et indgående kendskab til ligaen, og overgangen til vores hold og integration i truppen forventer vi derfor bliver let, siger Ole Nielsen. 


Jacob Böll skifter til White Hawks METAL FINAL4-RECAP: Medrivende finalefest og hjemmesejr