Den store finne annoncerede sin kontraktforlængelse inden kampen i Herlev i aftes

Jonne Virtanen har gjort ”impact” siden han kom til Herning i begyndelsen af sæsonen. Så meget, at midtjyderne efter eget udsagn måtte konkurrere med to finske Liiga-klubber om Virtanens tjenester for resten af sæsonen.

Men det lykkedes.

Den store finne er klar til at spille sæsonen ud for Herning Blue Fox, skriver midtjyderne, der meddeler følgende på sin hjemmeside:

- Blue Fox har krydset alt hvad krydses kunne, i håbet om at man kunne beholde Jonne Virtanen. Umiddelbart var forhåbningerne på et meget lille sted, da to Liiga mandskaber fra Finland bragte sig på banen som bejlere til den karismatiske finne. Den danske Metal Liga kan ikke sammenlignes med den stærkeste finske liga, så derfor gik tankerne allerede på hvordan man fandt den bedst mulige erstatning.

Heldigvis vendte tingene sig i forhold til forventningerne, og Jonne som har sat et enormt positivt præg hos Byens Rødder viste gensidig stor interesse for et Herning-mandskab, som han har store forventninger til, lyder det.

Virtanen har spillet 16 kampe efter fredag aften og leveret 10 point.


Pressemeddelelse: Udebaneafsnit lukket i Rungsted i morgen METAL LIGAEN TV: Rasmus Andersson efter Rødovre-Rungsted