Roser til målmand Emil Jidskog fra Eagles-træneren

Det var Herlevs premiereaften i aftes, og den slap ørnene glimrende ud af.

Odense var oppe på 2-3 i begyndelsen af tredje periode, men Eagles svarede lynende hurtigt igen, da Alexander Lindqvist-Hansen scorede sit første sæsonmål. 

I slutningen af kampen nettede Luis Blak Olsen i tomt bur inden Odense overhovedet var i nærheden af at sætte det sidste pres.

- Vi var lidt rustne i begyndelsen af matchen, men kom godt i gang i sidste halvdel af første periode. Derefter havde vi godt fat og havde fået analyseret godt på Odense efter deres første match. Vi havde en god fornemmelse af, hvordan de spiller, siger Herlev-træner Patric Wener. 

- Gennemgående var det en stabil første match på udebane, og vores målmand Emil Jidskog leverede en vældig fokuseret og stabil indsats. Nu glæder vi os virkelig til kampen på fredag i Ørneborgen. Det bliver stort med den første hjemmekamp i næsten et halvt år, lyder det fra Herlev-coachen. 

På fredag får Eagles besøg af Rungsted Seier Capital.

BILLEDER: SKARPE SKUD FRA Rødovre-Frederikshavn HERLEV VAR SKARPEST i nøgleopgøret i Odense