Frederikshavn White Hawks-Herlev Eagles 6-3 (1-2,3-0,2-1) White Hawks vandt en fortjent sejr, der blev grundlagt i de sidste to perioder. De skulle lige spilles varme, og herefter var der ikke på noget tidspunkt tvivl om udfaldet. 6-3 lød cifrene på i Nordjyske Bank Arena, hvor Kyle Hope og Nikolaj Krag bemærkede sig som de bedste for hjemmeholdet, og hvor Luis Blak Olsen var den bedste for gæsterne. Tre vigtige point til høgene, der kæmper indædt med Rungsted om top 4 placeringen.
Hele otte gange måtte Herlev spillere gå den tunge gang til straffeboksen i løbet af første periode. Derfor var det også nærmest et helt mirakel, at de var foran 2-1 efter de første tyve minutter. Men alt for sløset og langsomt powerplay spil af hjemmeholdet, var medvirkede til at Herlev trods alt kunne have lidt oprejsning med ind i omklædningsrummet.
For de var super frustrerede over de to hoveddommere Reimar og Grumsen, der smed de sort/gulklædte ud på stribe. De tre af gangene endda, så høgene var to spillere i overtal. Patric Wener stod opgivende i boksen, og søgte flere gange dommerne i håb om en reaktion. De følte sig bortdømt så det baskede.
Om de så blev bortdømt, er nok det store spørgsmål den opmærksomme læser vil spørge om. Objektivt set, var i hvert fald den ene udvisning til Oliver Reuter direkte forkert. Her skvattede Søren Nielsen ganske enkelt i pucken, men Reuter blev sendt ud for en tripping. De øvrige syv udvisninger virkede helt på sin plads, trods de store Herlev frustrationer og protester.
Netop den Reuter-udvisning blev startskuddet til åbningsmålet i Nordjyske Bank Arena. Luik Blak Olsen røg kort efter samme vej som Reuter, og så kunne Nikolaj Krag bringe høgene i spisen med et solidt skud helt oppe i krogen i fem mod tre. 1-0 til White Hawks, der virkelig ikke spillede nogen god første periode.
De havde selvsagt mulighederne i de mange powerplay, men det hang ikke sammen for de hvide. Derfor var det egentlig også en Herlev udligning man sad og ventede på, da gæsterne kortvarigt var fuldtallige. Luis Blak Olsen var skarpretteren på 1-1 scoringen.
Han er skarp, Luis Blak Olsen, og det beviste han kort efter, da han i undertal tog en flot tur op af isen. Han udplacerede Galansky med et aldeles glimrende skud, og så var Herlev foran 1-2. Av for den White Hawks!
Og det sort/gule udvisningshelvede fortsatte bare, og man sad egentlig med den fornemmelse at Herlev slet ikke havde respekt for den linje de to dommere havde lagt. De sluttede også perioden med to spillere i undertal, og her var Christopher Frederiksen tæt på en udligning, men stolpen stod i vejen. Det var hjemmeholdets største mulighed i perioden, hvis man trækker scoringen fra Krag væk.
White Hawks kom ud til anden periode med et helt andet udtryk. Der var fart i spillet, pasninger lå som de skulle, og nu havde de også fået sigtekornet på plads. Tre scoringer på de første syv minutter, forvandlede Herlevs pauseføring fuldstændig.
Blot 23 sekunder skulle der gå, før Mads Larsen knaldede pucken op i målhjørnet. Det var fortsat med to spillere i overtal fra udvisningerne i første periode, der sørgede for det powerplaymål til vendelboerne. Svenske Anders Eriksson, der endelig er ved at vise storform i White Hawks trøjen, stod for 3-2 scoringen, da Nikolaj Krag stod for en fornem pasning.
Det blev også 4-2, da Kristian Jensen lavede forarbejdet til Kyle Hope scoring. Jensen jagtede, og erobrede en håbløs puck ved banden, og så fandt han Hope, der kanonerede pucken helt op i krydset, uden chance for Jidskog.
Der var sikkert talt med store bogstaver i høge-omklædningsrummet efter første pause, og de kunne snildt have scoret et par gange mere. Gorm Topholt på overliggeren, og Christoffer Åkesson på stolpen, var blot et lille udsnit af de gode muligheder de spillede sig til i den midterste periode. Herlev derimod, var særdeles sjældne gæster nede ved Galansky, og noterede sig blot tre skud på mål i perioden. Disciplinen havde gæsterne dog lært en del af, for det blev ikke til en eneste udvisning i anden periode.
Herlev fik deres første mulighed i powerplay i begyndelsen af tredje periode, men der var hverken saft eller kraft i de to minutter, og det løb stille og roligt ud i sandet. De havde ikke rigtigt troen på det i aften, virkede det til.
White Hawks afgjorde kampen med 13 minutter igen, da slidstærke Gorm Toptolt blev spillet fri af isens bedste i aften, Kyle Hope. Topholt svigtede ikke, og sendte pucken mellem benene på Jidskog. 5-2, og fredagsfest blandt de 1500 tilskuere i Frederikshavn.
Og lad os lige vende Kyle Hope. Han fik debut i semifinalen i Final 4 mod Aalborg Pirates i et stopfyldt Gigantium. Han startede usikkert, og i første skift fik han 2 plus 10 minutter. Herefter havde han nogle defensive problemer, og man spurgte sig selv om White Hawks havde købt katten i sækken. Man fik dog hurtigt syn for sagen, at canadieren ikke var et flop, og at dømme efter aftenens indsats er han et stensikkert trumfkort til det kommende slutspil. Derudover er han også en publikumsyndling i Frederikshavn allerede. Der er Hope i Vendsyssel.
Herlev fik reduceret til 5-3 med godt seks minutter igen, da Magnus Molge blev spillet fri ved bagerste stolpe. Han fik sendt pucken ind bag en sprællende Galansky der var chanceløs. Hvis man så lige troede at Herlev skulle til at sætte en sidste slutspurt ind, så blev man hurtigt skuffet. Ulrich Linnet tog nemlig en udvisning 14 sekunder senere, uden hjemmeholdet dog udnyttede det.
De udnyttede dog chancen kort efter, da Nikolaj Krag gjorde det til 6-3. Han er også brandvarm for tiden den gode Krag. Det blev aftenens sidste scoring, og Kyle Hope og resten af de hvide høge blev behørigt fejret af et feststemt hjemmepublikum.