Næste spiller i rækken af udviklingsspillere som bliver en del af Rungsted Seier Capital-holdet til den næste sæson er William Kisbye.
Det skriver Rungsted på sin hjemmeside, hvor han præsenteres således:
Den 18-årige angriber debuterede i sidste sæsons Metal Liga for Rungsted Seier Capital, og nu bliver han altså knyttet tættere til holdet den kommende sæson.
Kisbye er, ligesom de fleste andre unge kontraktspillere, et produkt af det hårde talentarbejde, der bliver lagt for dagen i Rungsted Ishockey Klub.
Rungsted Seier Capitals sportschef siger følgende omkring strategien med at tilknytte de unge spillere:
- Der er et behov for at vi får udviklet nogle flere unge talenter i dansk ishockey, hvis fødekæden skal holdes intakt.
Efter nogle "magre" år rent talentmæssigt, ser vi nu nogle af de unge spillere begynde at spire, og det skal vi som professionel organisation sørge for at omfavne, siger Morten Hagen.
Wiiliam Kisbye kommer til at spille med nummer 34 på ryggen.