De er altid sultne i Frederikshavn, hvor tilskuerne og omgivelserne i den grad sukker efter guld. I den jagt glemmer man næsten, at Frederikshavn i de seneste mange sæsoner stort set har været med i toppen og fremme i jagten på guld og finale. I de seneste syv sæsoner er det blevet til en enkelt sølvmedalje og fem gange bronze, og flere gange har Frederikshavn i den grad manglet marginalerne i de afgørende situationer. Tænk bare overtidsnederlaget i finale syv i 2013 og Esbjergs vending i semifinalen i 2017. Nu gør Frederikshavn endnu et forsøg. Bliver det denne gang til guld til det notoriske tophold?
5 noter før sæsonen:
- Frederikshavn satser hårdt på træner Jari Pasanen. Han har skrevet en femårig kontrakt som træner og sportschef. Pasanen er manden, der skal føre White Hawks til tops!
- Efter en sæson med Dale Mitchell som absolut hovedperson på isen har Frederikshavn - som de fleste andre klubber - skiftet kraftigt ud i importstaben. Alexander Bumagin er dog vendt tilbage, og den stærke russer er i den grad en profil, man skal regne med i den kommende sæson.
- En anden profil er Tadeas Galansky, der igen i fjor leverede en sæson, der beviste, at tjekken er en klassemålmand og en absolut profil i dansk ishockey. Galansky synes at være en en garant for en topplacering i dansk ishockey.
- Possesses an accurate rocket of a shot that he can get off in the blink of an eye! Sådan står der om Dane Fox, Frederikshavns nye angriber, på Eliteprospects.com. Er han den nye topscorer og publikums mand i Vendsyssel?
- White Hawks var det eneste mandskab i fjor, der formåede at besejre Rungsted i slutspillet. White Hawks havde 2-2 i semifinaleserien mod de senere mestre, inden det blev til to nederlag og efterfølgende sejr i bronzekampen mod Aalborg.
DM-guld (2): 1988-89, 1999-00 (som Frederikshavn IK)
DM-Sølv (4): 1998-99 (som Frederikshavn IK), 2007-08, 2010-11, 2012-13 (som Frederikshavn White Hawks)
DM-Bronze (9): 1985-86, 1989-90,1997-98, 2004-05 (som Frederikshavn IK), 2013-14, 2014-15, 2015-16, 2016-17, 2018-19
Seneste DM-guld: