Rungsted henter sin tidligere back tilbage i folden

Rungsted Seier Capital kan med stor glæde byde Tim Daly velkommen tilbage til klubben. Den rutinerede back vender tilbage til Rungsted efter senest at have repræsenteret klubben i sæsonen 2022/23.

Daly præsenteres således: 

Tim har tidligere spillet fire sæsoner i Rungsted-trøjen og kommer nu retur efter to sæsoner i Herlev Eagles, hvor han blandt andet var med til at vinde DM-sølv.

Træner Marcus Olsson udtaler:
"Tim har gennem flere år etableret sig som en af ligaens bedste backs, og det bekræftede han igen i den netop afsluttede sæson.

Han er en offensivt dygtig back med evnen til at drive spillet, sætte tempo og skabe kvalitet med pucken. I powerplay er han en vigtig brik, hvor især hans spilforståelse, beslutningstagning og ro med pucken skiller sig ud.

Samtidig har Tim over tid taget tydelige skridt i sit defensive spil, hvilket gør ham til en mere komplet back, der kan bruges i alle situationer. Udover sine kvaliteter på isen bidrager han med rutine, professionalisme og en standard i hverdagen, som er vigtig for vores hold."

Tim Daly vender tilbage til Rungsted og trækker igen nummer 76 over hovedet i den blå, hvide og røde trøje.


Aalborg Pirates henter Lucas Andersen i Esbjerg