En af de trofaste spillere i Pirates siger farvel
Når Aalborg Pirates løber på isen i den kommende sæsonen, bliver det for første gang i 10 sæsoner uden backen Nikolai Nielsen.
Han har spillet ni sæsoner for det nordjyske mandskab, men nu er det altså slut for en af de trofaste spillere i Aalborg-trøjen, der nåede 287 kampe for Pirates.
Det skriver Aalborg Pirates på sin Facebookside.
- Nikolai er en stabil spiller der altid er klar til at yde for klubben og han er en vigtig spiller at have med på holdet. Vi mister en rigtig god dreng i omklædningsrummet og en spiller som altid er klar til at yde sit maksimum, siger Sebastian Ehlers om sin tidligere holdkammerat.
Selv siger Nikolai Nielsen følgende:
- Efter mange fantastiske år har jeg truffet beslutningen om at stoppe min professionelle karriere.
- Efter mange fantastiske år har jeg truffet beslutningen om at stoppe min professionelle karriere.
- Hele min karriere har været med Aalborg Pirates, og jeg kunne ikke have ønsket mig et bedre sted at tilbringe min karriere.
- Det har betydet alt for mig at bære trøjen og være en del af den kultur og det fællesskab, som klubben står for. Jeg har fået venner for livet, oplevet op- og nedture og været med til øjeblikke, jeg aldrig vil glemme. Hallen har altid været mit andet hjem, og vil for altid være noget helt specielt for mig.
- Tak til klubben, holdledere, trænere, fansene og ikke mindst mine holdkammerater gennem alle årene, det har været en fornøjelse at være en del af. Det betyder virkelig meget for mig at slutte min karriere af som en ægte Aalborg-dreng.