International hockey direkte på Nordjyske.dk

Aalborg Pirates får i weekenden internationalt besøg.

Det gælder Continental Cup og besøg fra Sheffield, Gomel og Riga, og Aalborg Pirates kan med en placering som en af to bedste i puljen kvalificere sig til Super Final i februar.

Programmet er lagt sådan, at vi allerede fredag aften får en regulær kioskbasker mellem Aalborg og Sheffield. Danske mod britiske hold og den indbyrdes udvikling ligaer og hold imellem plejer altid at være interessante opgør. 

Vi kommer nærmere ind på de enkelte kampe senere på ugen, men det er et faktum, at kampene streames direkte på Nordjyske.dk. Det skriver det store lokale medie på sin hjemmeside.

Alle tre Aalborg-kampe sendes med dansk kommentator. 

Kulissen i Aalborg plejer at være fremragende, og det bliver den forhåbentlig også i weekenden. 

Pirates har gang i billetsalget og muligheden for at se international hockey er altid en, man som dansk ishockeytilskuer bør gribe. 

Klik her for at tilgå billetsalget. 


VIDEO: Højdepunkter fra Herlev-Frederikshavn OPTAKT: Odense Bulldogs-Rungsted Seier Capital