Jake Horton tilslutter sig ørnene i den kommende sæson

Herlev Eagles arbejder fortsat med at forstærke truppen til den kommende sæson, og de første imports kunne vel stille og roligt antyde, at Eagles-holdet ikke bliver så svensk-baseret, som det har været tilfældet i de forgangne sæsoner. Målmanden er altså tjekkiske Lukas Horak, mens amerikanske Jake Horton nu bliver næste skud på stammen i det kommende Herlev-omklædningsrum.

Horton har masser af erfaring med over Atlanten: Han har været kaptajn for Harvard University og derefter spillet i både AHL og ECHL. Seneste sæson (2019/20) delte han på Springfield (AHL), hvor han spillede 9 kampe og Greenville (ECHL), hvor han endte med 40 kampe og 20 point.

Han præsenteres således af klubben. 

Jake Horton er en hårdtarbejdende center med styrker i begge ender af banen. Patric Wener har sammen med Eagles’ nye assistenttræner Mark LeRose scoutet Jake Horton og beskriver ham således:

- Jake er en fysisk stærk spiller med en enorm vindervilje. Samtidig har han de lederegenskaber vi altid ser efter, i de spillere vi har mulighed for at bringe til Herlev. Han har således både været C og A i sin hidtidige karriere.

Han spiller right hvilket har været et parameter for os og han skal med sin fart og energi tilføre Herlev Eagles endnu mere power. Endelig vil han med sin Nordamerikanske mentalitet være et godt supplement til et i forvejen godt omklædningsrum. De mange nationaliteter vi spiller med i den kommende sæson er spændende og vi ser "mentality mix" som en stor styrke, lyder det.

Horton lander i Herlev omkring 1. august. 


Skudsikkert Coronatest-setup holdt ishockey i gang hele sæsonen Hardts herlige aften i Aalborg - endelig vandt han en titel