Den unge angriber snupper yderligere et par sæsoner under Mario Simioni

Anders Biel, der har fået sin hockeyopdragelse i Vojens Ishockey Klub, tager to år mere i SønderjyskE Ishockey. Den 19-årige forward er dermed på kontrakt frem til sommeren 2023.

Det skriver SønderjyskE på sin hjemmeside, hvor Biel præsenteres således:  

- Anders Biel var uheldig med skader i sidste sæson, men han gjorde alligevel et stærkt indtryk. Han gav alt for holdet, og det kostede desværre en brækket hånd to gange, men det siger vel alt om hans indstilling til tingene. Han er virkelig dedikeret, og han ofrer alt for holdet. Nu håber vi, at han er lidt mere heldig med skader i de kommende sæsoner, så vi får den bedste version af Biel at se, siger SønderjyskE-direktør Klaus Rasmussen.

Anders Biel glæder sig over kontraktforlængelsen i SønderjyskE Ishockey.

- Jeg er rigtig glad for at have forlænget med SønderjyskE. Jeg føler, det er det rette sted for mig, og det er et sted med gode muligheder i forhold til min udvikling som ishockeyspiller. Nu glæder jeg mig bare til at komme i gang, og jeg glæder mig selvfølgelig utrolig meget til, at vi får Danmarks bedste supportere bag os igen, siger Anders Biel.


THOMAS SØNDERGAARD spiller yderligere to sæsoner i Frederikshavn Aalborg møder tyske storhold i testkampene