Rødovre Centrum Arena holder jubilæumsaften 24. februar

Rødovre Centrum Arena - tidligere Rødovre Skøjte Arena - har lagt is til mange store kampe gennem tiderne. 

Fansene i Rødovre af lidt ældre dato husker formentlig DM-kampagnen i 1999 som det absolut største i en arena, der dengang var "state of the art" i dansk ishockey.

Siden dengang har Rødovre ikke vundet det danske mesterskab i ishockey, men der har været mange fine stunder, store kampe og store spillere i "arenaen", der åbnede 6. februar 1995.

Det betyder, at arenaen faktisk i dag fylder 25 år, og det skal fejres. 

Det gør Rødovre Mighty Bulls ved at give gratis adgang til kampen mod Herning 24. februar på en dag, hvor der nok skal blive fest, farver og glade dage på Vestegnen. 

Rødovre skriver på sin Facebook-side:

Når Rødovre Mighty Bulls tager imod Herning Blue Fox bliver det med gratis adgang for tilskuere.

Rødovre Centrum Arena har i februar 25-års jubilæum, så det skal naturligvis fejres sammen med RSIK, RSIK's Kunstskøjteafdeling og Rødovre Kommune.

En masse sponsorer og andre lokale virksomheder betaler 1 kr. per tilskuer, så der bliver gratis adgang til alle.

Dørene åbner kl. 18.00 og vi opfordrer ALLE til at komme tidligt.


Odense Bulldogs vil genskabe fredagsfesten for en aften INSTAT: FOX hitter oftest modstanderen - se top 20 her