Listen over kampe, hvor veteranerne skal hyldes, er blevet offentliggjort af Danmarks Idræts-Forbund

Som traditionen byder sig, så er der VeteranMatch i løbet af efteråret.

Her hyldes de de danske udsendte og har mulighed for at komme til hockey og få en skøn aften og samtidig en mere end fortjent klapsalve. 

- Vi vil gerne have, at man kan komme som familie og få en rigtig god oplevelse sammen. Men samtidig skal man også kunne mærke alvoren og respekten omkring dagen. Når veteranerne kommer på isen og bliver hyldet, håber vi, at det giver de der kuldegysninger, hvor man lige stopper op og tænker over, hvad de mennesker faktisk har gjort for Danmark, siger Ditte Wandahl Nielsen til JydskeVestkysten.

Hun fik for nylig Esbjerg Kommunes veteranpris for arrangementet i fjor, hvor Esbjerg Energy satte ny VeteranMatch-rekord i forhold til antallet af besøgende. 

Ishockeysporten og Metal Ligaen er den sport, der som oftest gør allermest ud af at være "til stede" for veteranerne, så det er bare med at møde op på følgende datoer:

22. september
Herning Bluefox vs. Aalborg Pirates

23. september
Herlev Eagles vs. Sønderjyske Ishockey

27. september
Esbjerg Energy vs. Rødovre Mighty Bulls

28. september
Aalborg Pirates vs. Sønderjyske Ishockey

29. september
Rungsted Seier Capital vs. Odense Bulldogs

2. oktober
Odense Bulldogs vs. Esbjerg Energy

5. oktober
Rødovre Mighty Bulls vs. Esbjerg Energy
Sønderjyske Ishockey vs. Herlev Eagles

9. oktober
Frederikshavn White Hawks vs. Herning Blue Fox


UGENS HOLD: Her er A-kæden fra sidste uge