Udstyrsfirmaet er i gang med at producere 300.000 beskyttelsesmasker, som kan bruges i kampen mod Corona

BAUER, der i den kommende sæson skal være udstyrspartner for hele Metal Ligaen sælger for øjeblikket ikke særlig meget ishockeyudstyr. Logisk nok, for lige nu er ishockey som al anden sport desværre stoppet på grund af Corona-krisen.

Men da manglen på sikkerhedsudstyr og værnemidler til læger, sygeplejersker og andre medarbejdere i sundhedssektoren begyndte at opstå på globalt plan, valgte Bauer-folkene at sadle om - på sympatisk vis.

Det var i onsdags, at Bauer meddelte, at man nu omstillede sin virksomhed fra ishockeyudstyr til sikkerhedsudstyr, og straks kom forespørgslerne fra hele verden. Godkendelsen fra de canadiske myndigheder kom i en fart, og nu er Bauer i fuld gang. 

- Professionelle folk i sundhedsbranchen - inklusive sygeplejersker, hospitalsdirektører og "first responders" - har kontaktet Bauer og spurgt efter udstyr, der kan bruges i frontlinjen i kampen mod Coronsavirus. Siden firmaet begyndte at producere ansigtsvisir har Bauer modtaget forespørgsler på mere end en million visirer, skriver Washington Post. 

Lige nu er Bauer i gang med at producere 300.000 visirer som er den nuværende kapacitet, skriver Washington Post, der også fortæller, at firmaet opfordrer andre aktører i branchen til at operere på samme vis. Derfor har Bauer delt "opskriften" på at lave sikkerhedsvisir, så alle andre hurtigst muligt kan komme i sving. 

- Desto flere virksomheder og producenter vi kan få i gang, desto bedre bliver hele situationen måske, og vi kan forkorte tiden med at komme over det her "bump". Og det bedste er, at flere visirer kan hjælpe med at holde de rigtige helte sunde og raske, siger Bauers CEO, Ed Kinnaly, til Washington Post. 


Metal Ligaens FAN-PANEL: MacGregor Sharp trådte i karakter fra november og fremad Midt i krisen: Lundvald og Ankjær assisterer folk med at få haveaffaldet væk