Eagles-angriberen var ærgerlig efter nederlaget i premieren mod Rungsted

- Det er bittert lige nu, sagde Luis Blak Olsen til TV2 PLAY efter kampen i aftes i Spar Nord Arena.

Herlev smed en 5-3-føring i slutfasen og tabte 5-6 efter overtid mod Rungsted. 

- Vi sidder rigtig godt på dem i det meste af kampen, men desværre lukker vi dem ind i de sidste fem minutter. Derfor var de måske ovenpå i overtiden, lød det fra Luis Blak Olsen, der har været tilfreds med Herlevs forberedelsesfase. 

- Vi har spillet gode træningskampe, vores powerplay fungerede fint og vi har virkelig gjort os godt klar til den her sæson. Selvfølgelig havde vi håbet at kunne vinde, når vi endelig havde vores fans på lægterne. Det var trods alt positivt, selv om vi tabte. Det er dejligt med mere nerve på og ti gange sjovere at spille foran publikum, lød det fra Blak Olsen.

Herlev spiller foran publikum næste gang 8. september, når Aalborg Pirates kommer på besøg i Spar Nord Arena. 


GOOD HOSTING: Aalborg giver øl til Odense-fans fredag aften Metal Liga-fans med kortvarigt håb: Bruggisser skifter til Klagenfurt i Østrig