Sørensen, Schleicher og Bang har skrevet kontrakt med midtjyderne

Tre unge navne er klar til spil for den kommende sæson i Herning. Den unge back Andreas Sørensen og de to angribere Lukas Bang og Simon Schleicher er alle på ungdomskontrakter efter sommerferien.

Det skriver herningenserne i en pressemeddelelse. 

Blue Fox har skrevet kontrakt med Andreas Sørensen, der specielt i den første halvdel af grundspillet sidste sæson fik masser af spilletid. Her opnåede forsvarsspilleren 10 kampe i defensiven, og med sine blot 19 år bliver det spændende at følge hans rejse.

I modsatte ende får han følgeskab af sine velkendte holdkammerater Simon Schleicher og Lukas Bang. Begge spillere opnåede ligeledes masser af kampe med Blue Fox mandskabet, og fik på den måde lov at snuse til farten, systemerne og det de kan se frem mod fra nu af.

18-årige Simon Schleicher viste rigtigt fine eksempler på sit fremadrettede spil og sit hårde arbejde i begge ender af banen. 19 kampe var han på holdkortet for rævene, så han har et rigtigt godt og indgående kendskab til hvad der kræves fra og med sæsonen 2020/21.

Angrebskollegaen Lukas Bang følger også med i det fremadrettede spil. Den kun 17-årige spiller fik 16 kampe i den navyblå trøje, og her fik han sat et solidt fysisk aftryk hos sports- og talentchefen. Uden tvivl en fin kompetence at besidde sammen med en høj arbejdsmoral.

- I disse tider hvor alt er så usikkert, så er det med stor glæde, at vi kan se lyst på fremtiden med disse ungdomskontrakter på plads. Og vel at mærke med spillere der allerede har fået lov at snuse en del til Metal Ligaen og de udfordringer den kommer til at byde på i forhold til deres videre udvikling, lyder det fra Martin Struzinski og Herning Blue Fox. 


Agent Madsen: Nedjustering men ikke niveaufald KAMPDAG: GULD TIL ESBJERG - en uforglemmelig eftermiddag i det vestjyske