Som ventet tæt kamp i Kvik Hockey Arena - Mathias Bau matchvinder i straffeslag

Herning Blue Fox - Frrederikshavn White Hawks: 2-1 (0-0, 1-0, 0-1)1-0

Det blev tæt. Nøjagtig så tæt som ventet, da Herning fredagens første Metal Liga-kamp tog imod Frederikshavn. Midtjyderne vandt 2-1 efter straffeslag med Mathias Bau i hovedrollen som matchvinder. Tadeas Galansky udgik midt i straffeslagskonkurrencen. 

Mens Frederikshavn stadig savnede en række folk, havde Herning havde fået både Jarkko Malinen og Mathias Bau klar til kamp, og sidstnævnte stod også for kampens første afslutning da han testede Tadeas Galansky fra distancen.

De helt store chancer udeblev dog i kampens indledende fase, og det var måske også ventet at aftenens topopgør ville blive en taktisk forestilling.

Morten Poulsen havde bud efter det nærmeste hjørne, og i den anden ende havde Jesper Jensen fået Emil Kruse på glat is.

Ingen af af holdene formåede at tiltvinge sig et réelt overtag i kampen, og man sad allerede nu med følelsen af, at den første scoring kunne blive særdeles vigtig.

Mod slutningen af perioden var det igen Morten Poulsen der rørte på sig. Godt sat op af Daniel Nielsen fik han afsluttet tæt under mål, men Galansky var hurtigt nede og lukke af.

Herning fik også en god chance på en omstilling, og også Simon Schleicher forsøgte sig i en god position. Skudstatistikken sagde 9-4 i værternes favør, og særligt med slutningen af perioden fremstod Blue Fox en smule skarpere.

Jævnbyrdigt og intenst

Der skulle bare gå 37 sekunder af anden periode før stillingskrigen blev brudt. Mathias Bau passede hårdt på tværs til Markus Jensen der satte pucken op i det nærmeste målhjørne. 1-0 til Herning og stor jubel på lægterne.

Jakob Jessen havde ligledes et giftigt forsøg kort efter, men trafikken foran mål var så tæt at pucken ikke fandt vej igennem. Den modsatte vej var Aleksi Halme tæt på at slå pucken ind i bedste baseball-stil.

Målet satte dog ikke Frederikshavn tilbage rent spillemæssigt, og gæsterne fik også kampens første mulighed i powerplay. Nordjyderne blev dog aldrig for alvor farlige, men man bevarede det lille momentum man anede fra lægterne.

Lucas Andersen, der har fåët en forrygende start på sæsonen, blev spillet igennem til en stor chance, men denne gang svigtede skarpheden i både trækket og afslutningen. 

Lukas Bang tog plads i straffeboksen for anden gang, og Nikolaj Krag overplacerede efterfølgende på en oplagt scoringschance. Herning slap på ny med skrækken men disciplin er altid af afgørende betydning i de helt tætte kampe.

I en situation hvor Elias Ulander lå skadet blev Herning virkelig nærgående. Daniel Nielsen fik den første store chance og Miska Humaloja måtte se sin styring blive parreret af Galansky.  

Pointdeling og overtime

Blue Fox åbnede tredje periode i undertal, og mon ikke Pekka Tirkkonen havde betonet vigtigheden af at undgå flere af slagsen i sin tale til spillerne i pausen. 

Hjemmeholdet klarede dog skærene endnu engang, men gæsterne bevarede trykket i de efterfølgende minutter og endnu en udvisning til Herning gav pote for Frederikshavn. 

Radim Piroutek nåede først over en retur og fik mast udligningen i kassen. 

Vi skulle frem til midtvejsmærket i tredje periode, før gæsterne første gang tog plads i straffeboksen. Herning ødslede dog chancen væk med flere sløsede afleveringer. 

Morten Poulsen kom frem til endnu en stor mulighed, men igen blev Galansky den store i duellen. Emil Kruse ville også lege med og han leverede en sand klasseredning da Christopher Frederiksen afsluttede et mønsterangreb. 

De to hold måtte ud i straffeslag efter at Herning var klart bedst i tre mod tre spillet. Tættest på var Markus Jensen der måtte se sin afslutning glide under armen på Galansky for så at lægge på stregen.

Efter tre skud til hver måtte Galansky udgå med en skade, og derfra tog Mathias Seldrup altså over. Mathias Bau scorede to gange og sørgede altså for at det sidste point forblev i Herning.


Ny Herlev-overhånd i tæt kamp mod Rødovre Topi Piipponen forstærker Odense Bulldogs