Den tidligere Herlev-stjerne slog til i norsk storopgør

Brett Thompson var i tre sæsoner en af de dominerende spillere i både Herlev Eagles og Metal Ligaen som helhed, og derfor er det yderst spændende, hvordan Thompson klarer sig videre på sit eventyr i Europa.

Han skiftede som bekendt til Norge og Stjernen, der ikke fik et ben til jorden i sæsonpremieren i Oslo mod Vålerenga. Det var også med en pointløs Brett Thompson.

Til gengæld var canadieren i den grad på spil i aftes, hvor Stjernen mødte Sparta Sarpsborg i det såkaldte Østfold-derby. Her vandt hjemmeholdet med 3-1 og Brett Thompson leverede en flot assist til 1-0-målet. 

Han var også på spil ved 2-0-målet, som han selv eksekverede, da han fra baglinjen drog ind på tværs af målet og lagde pucken i nettet. Smart detalje af Thompson, der sammen med sit mandskab endte med at vinde 3-1. 

Han stjal overskrifterne på det lokale Fredrikstad Blad, og det skal blive spændende at følge, om det bliver starten på noget større for Thompson, der lavede 63 point i Metal Ligaen i fjor. 

I Herlev savner de ham helt sikkert en smule allerede. 


OPTAKT: Herning Blue Fox-Rødovre Mighty Bulls RETRO: ”Tænk, hvis man får chancen på landsholdet en dag”