Trist melding fra sportschef Kasper Kristensen omkring Alex Bumagins skade.

Der var dårligt nyt til fans, sponsorer, spillertrup og trænere i Frederikshavn White Hawks, da sportschef Kasper Kristensen efter aftenens sejr over SønderjyskE, stillede op til interview med White Hawks TV.

I sidste uge måtte Alex Bumagin udgå med stærke smerter i hjemmekampen mod Herning Blue Fox, og siden har spekulationerne gået på, hvor slemt det står til med russeren. Det er der kommet svar på tidligere i dag, fra den scanning Bumagin fik foretaget på Sygehus Vendsyssel i Hjørring.

-Scanningen viste, at Bumagin har et overrevet korsbånd i hans knæ, så han skal opereres her d 10 marts, og sæsonen er definitivt slut for ham, lød de nedslående meldinger fra White Hawks sportschefen.

Det er kun to år siden Alex Bumagin havde en lignende skade, hvor han blev skadet i en kamp i Vojens. Det var derfor meget kedelige nyheder sportschefen kunne komme med fra White Hawks lejren, efter aftenens kamp.


OPTAKT: Aalborg Pirates-Rødovre MB HETAG HØJDEPUNKTER: MÅL OG REAKTIONER fra Frederikshavn-SønderjyskE