Fra Frederikshavn til Frankrig for den stærke center

Så er det definitivt. 

Christopher Frederiksen skifter fra Frederikshavn og den franske liga, hvor han skal spille for Les Gothiques i Amiens. Klubben har fulgt frederikshavneren i et par sæsoner, skulle man tro en frisk google-oversættelse, og har altså nu sikret sig Frederiksen for den kommende sæson.

Han kaldes en stærk tekniker på trods af sin størrelse på 190 centimeter og 91 kilo. Christopher Frederiksen har et dansk mesterskab med Aalborg og en pokaltitel med Frederikshavn på sit cv, og han debuterede i sidste sæson på det danske landshold.

Det er altså endnu en profil fra Metal Ligaen, der synes at forsvinde til det franske. Sidste uge blev det en realitet, at Metal Liga-topscoreren Johan Skinnars skulle til Bordeaux, der i øvrigt også netop har offentliggjort, at den tidligere SønderjyskE-spiller (2018/19) Gabriel Desjardins, bliver ny mand i klubben.

Noget kunne derfor tyde på, at Ligue Magnus på et eller andet niveau opruster - sådan generelt.

Les Gothiques d'Amiens - Frederiksens "måske nye klub" - var med i Continental Cup i sidste sæson, hvor det ikke lykkedes at komme over semifinalen, der blev spillet i Frøs Arena i Vojens. 


Joachim Holten Møller fortsætter i Rungsted Seier Capital BLAK OLSEN OG LINNET klar for Herlev i den kommende sæson