For første gang nogensinde skal Herlev Eagles i denne sæson "ud i Europa". Ørnene spiller med i den lille europæiske turnering, Continental Cup, og nu kan ørnene begyndte at tælle ned. Der er nemlig en måned til, at Herlev fra 13. til 15. november skal til Asiago i Italien for at spille semifinalepulje i turneringen mod værterne og Nomad Astana fra Kasakhstan. 

I denne weekend blev det afgjort, hvem det fjerde hold i puljen blev: Og det blev rumænske Corona Brasov, der vandt weekendens pulje i første runde på ganske suveræn vis mod mod IHC Zagreb (Kroatien), Budapest Hockey Academy (Ungarn) og Viru Sputnik fra Estland. 

Brasov vandt 4-2 over Budapest i den afgørende kamp og slog Zagreb 11-3 og Viru Sputnik med 9-2, så det var en ganske ubesværet vej ind i næste runde for rumænerne, der til daglig spiller i to ligaer: Primært Erste Liga med hold fra Ungarn og Rumænien og ligeledes den nationale rumænske liga. 

I sidste sæson tabte Brasov både finalen i Erste Liga og den rumænske liga mod landsmændene fra Gyergeoi. 

Brasov har et hold med en række på papiret fine udlændinge på holdet. Eksempelvis er topscorer Jeremy Welsh notere for kampe i både NHL, DEL og den tjekkiske liga og selv det er mange år siden, kan den 38-årige angriber altså stadig finde garnet. 


OPTAKT: Odense Bulldogs-Herlev Eagles