Engang for mange år siden boede jeg i et yderst hyggeligt kollektiv i Aarhus. Jeg mener, vi var ni beboere, og der var ret stor udskiftning i huset. Det fik nogle af mine tilrejsende venner til en dag at døbe kollektivet "Banegården i Firenze" efter et besøg over en weekend.

Skulle jeg med et glimt i øjet overføre det til dagens Metal Liga, så kommer jeg utvivlsomt til at tænke på Frederikshavn White Hawks, der i den grad har skiftet spillere ud og ind i indeværende sæson, begyndende med russiske Oleg Yashin, der skulle være Bumagin-makker, men på ingen måde havde den russiske lethed på skøjterne som strategen med nummer 75.

Så røg Frederik Bjerrum ved november-breaket, og både ind og ud er altså kommet Liam Folkes, Kristians Rubins og Joachim Blichfeld med sidstnævnte som den største showman. De gange jeg nåede at opleve Blichfeld viste han flere gange sine sniper-kvaliteter, og var med sikkerhed endt langt oppe på topscorerlisten, havde han fortsat sæsonen ud. Liam Folkes var en regulær bommert, mens Rubins vel var noget midt i mellem.

Nu er de væk, og Frederikshavn spiller i stedet med Filip Larsson, Niklas Pavel, Mike Hammond, Christian Dreier og Christopher Frederiksen. Det er kæmpestor udskiftning i løbet af en sæson (og nu er den assisterende træner også lige skiftet ud), så analysevejen derfra og til den ustabilitet, White Hawks har udvist hele sæsonen, er ganske kort og tydelig. 

Læg dertil, at to af kanonerne, Bumagin og Shugg, har siddet ude i flere måneder. Det har været underlige arbejdsvilkår for Jari Pasanen.

Tilbage til kollektivet i Aarhus. Vi havde perioder, hvor vi havde det skide sjovt og tingene fungerede.

Men det krævede, at vi ramte en gruppe af mennesker, der kunne og ville spille sammen og løfte i flok. 

Spørgsmålet er, om Frederikshavn og Pasanen har tid nok og de rette personer til at ramme "gruppen" og finde systemerne og sammenspillet frem mod playoffs.

Er det tilfældet, bliver det ikke nemt at tage bussen til Vendsyssel og spille kvartfinaler.