Østjyderne vandt 2-1 i lokalopgøret i det jyske

1. Division blev skudt i gang i aftes, og selv om den næstbedste seniorrække nu har fået selskab af Talentligaen, er der stadig god hockey i vente for de tilskuere, der dukker op til kamp i Divisionen.

I går var der premiere i Herning, hvor Jutland Vikings var på besøg. Holdet fra Aarhus vendte en herningensisk 1-0-føring til en sejr på 2-1. Det var lettiske Nikita Zgirsky, der udlignede for Vikings, inden Connor Callow scorede sejrsmålet.

Callow er en af de mange "journeymen", der gennem de sidste mange sæsoner er landet i dansk ishockey, hvor Jutland har været en god aftager af den spillertype. Seneste station var helt tilbage i 2016/17, hvor han spillede for Nynäshamn i den svenske Division 2. I går blev han altså værdifuld for Jutland Vikings, der dermed kom godt fra start på sæsonen. 


BILLEDER: Skarpe skud fra kampen mellem Herlev og Rødovre 4-2: Rødovre fik has på rivalerne fra Herlev