Martin Vibholm Nielsen bliver det store navn på Herlevs nye e-sportshold, der skal spille NHL i Europas næstbedste række

Som den første ishockeyforretning herhjemme får Herlev Eagles nu et e-sportsmandskab. Det bliver med Danmarks formentlig bedste NHL-spiller, Martin Vibholm Nielsen, i spidsen. Eagles skriver, at man vil styrke sit brand med et hold, der kommer til at spille under navnet "Herlev Eagles". 

Herlev Eagles skal deltage i ECL(PRO), som er den næstbedste række i Europa.

Direktør for Herlev Eagles, Lars Skjøth, glæder sig over, at organisationen nu også træder ind i esport og udtaler i den forbindelse:

- Det er med til at styrke og udbygge det fundament, som vi har arbejdet målrettet på at bygge over de seneste år. Det giver øgede muligheder for både sponsorindtægter og det at skabe et større fællesskab omkring Herlev Eagles. Dermed er det i bund
og grund med til at styrke vores brand og gøre os endnu stærkere, siger han. 

Holdet består af ti spillere, hvor den ene altså bliver Martin Vibholm Nielsen. Han er selv tidligere ishockeyspiller i Herlev og har spillet 1. division i klubben. Han er dobbelt uofficiel DM-vinder i NHL. 

- Jeg er ekstremt glad for, at mit hold nu repræsenterer Herlev Eagles. Som tidligere aktiv ishockeyspiller i klubben føles det lidt som at vende hjem. Og nok så vigtigt så glæder det mig også, at jeg på den måde kan være med til at styrke hele brandet omkring Herlev Eagles og være med til at vise, at det er en moderne organisation, som tør træde ind i fremtiden.


Stadig håb om "sommer-ishockey" fra højeste hylde: NHL håber at begynde i juli RETRO: 7-9-13-kæden var Danmarks bedste