SønderjyskE lukkede grundspillet i god form og var klar til at gå langt, siger Mads Lund

Efter over 800 kampe stoppede Mads Lund karrieren som den mest vindende spiller i SønderjyskE nogensinde. Lund lukkede ned med 10 titler, heraf seks danske mesterskaber og siger i Metalligaen.dk's podcast "Dump and Chase", at han så gode muligheder for også at vinde det syvende guld. 

Nu blev hans karriere i stedet afsluttet i en tom hal i Esbjerg. Her var tilskuerrestriktionerne så markante, at Mads Lund ikke engang var i nærheden af at spørge sportschef Kim Lykkeskov om han måtte få familien med ind til sin sidste ishockeykamp på højeste plan. 

Slutspillet skulle have ventet forude, og det var et SønderjyskE-mandskab i fin form, der var gået ind til sæsonens afgørende kamp, siger Mads Lund.

- Vi kom ind i slutspillet i god form. Vi vinder nogle gode og svære kampe til sidst i grundspillet, og vi kommer ind med god selvtillid. Det havde været et SønderjyskE-hold, som man kender, som ville arbejde hårdt og gøre de små ting - og komme ind i de grimme områder, hvor det gør lidt ondt og hvor kampene bliver afgjort.

LYT TIL HELE PODCASTEN HER: 

- Vi havde ikke været nogen ønskemodstander for de andre hold. De ved, hvordan vi spiller, når det gælder - og mange af os har været med til at vinde og ved, hvad det kræver at vinde. Så vi ved, hvor de vigtige kampe bliver vundet. Det vil gøre os til en meget svær modstander at slå i slutspillet. Vi kunne være gået hele vejen, hvis det havde flasket sig for os. 

Mads Lund er allerede begyndt i sit nye civile liv. Han er sælger hos Würth i Kolding et par måneder for tidligt.

- Det var lige lidt lidt for tidligt, men gennemgående var tidspunktet det rigtig - også med min alder og skadeshistorik taget i betragtning. Jeg har en datter jeg gerne vil lege med og et kommende barn til oktober. Dem vil jeg gerne kunne lege med. Det hele gik op i en højere enhed, så derfor valgte jeg at stoppe nu, siger han. 


RETRO: 7-9-13-kæden var Danmarks bedste RANGLISTE over de længste streaks i den bedste liga: RØDOVRE fører suverænt