Følgende tekst er kommet ind fra DOPS:
Kamp: HER v RUN
Dato: 10/04/26
Spiller involveret: #33 Morten Jensen
Hold involveret: RUN
Ved afslutningen af QF5-kampen mellem HER og RUN fremsatte RUN #33 kommentarer i et interview efter kampen, som vurderes som verbal chikane mod en official samt skadende for kampens/ligaens omdømme.
Begrundelse:
Efter gennemgang af kampen og på baggrund af udtalelser fra RUN og RUN #33 Morten Jensen, vurderes Jensens handlinger at være af en sådan karakter, at yderligere disciplinære sanktioner er berettigede.
IIHF Situation Room har anmodet om udtalelser fra henholdsvis Rungsted Seier Capital og Morten Jensen.
Rungsted Seier Capital har indsendt en udtalelse, hvori de:
- Beklager interviewet, der blev givet efter kampen
- Tilkendegiver, at interviewet ikke var i overensstemmelse med Rungsted Seier Capitals værdier
- Oplyser, at klubbens ledelse har taget dette op med Morten Jensen, og at Morten Jensen er enig i, at interviewet var over stregen
Morten Jensen har indsendt en udtalelse, hvori han:
- Beklager over for den pågældende official
- Angiver, at kommentarerne blev fremsat i skuffelse over at være blevet slået ud af slutspillet, og at de på ingen måde var passende eller i overensstemmelse med de værdier, som han og Rungsted Seier Capital står for
Afgørelse:
Da Morten Jensen betragtes som Repeat Offender, og da hændelsen vurderes at kræve yderligere disciplinære sanktioner, idømmes han en karantæne på én kamp.
Da hændelsen fandt sted efter kampen, hvor RUN havde mulighed for at kontrollere og håndtere situationen, inden den eskalerede, idømmes klubben en bøde på 5.000 kr.
Karantæneramt kamp:
- 17/04/26 – RUN v ODE
Karantænen offentliggøres i relevante medier senest den 15. april 2026.
Da sagen ligger under grænsen for appel i henhold til de sanktionsretningslinjer, som Metal Ligaens klubber har vedtaget, er afgørelsen – en karantæne på én kamp samt en klub-bøde på 5.000 kr. – endelig.