Østrigsk storhold på besøg i Nordsjælland i vigtig europæisk kamp

Det kan godt være, at Rungsteds pulje hører til blandt "det tynde øl" i denne sæsons Champions Hockey League-puljer. 

Men holdet, der kommer på besøg i morgen i Bitcoin Arena holder absolut topklasse, for EC KAC fra Klagenfurt er ikke hvilket som helst østrigsk mandskab.

Klubben fra delstaten Kärnten er Østrigs største gennem tiderne med 32 østrigske mesterskaber på klub-cv'et. Klagenfurt har samtidig været en dominerende faktor i alle de internationale ligaer som er spillet med østrigske hold som "centrum". Senest har den heddet IceHL og Klagenfurt har vundet de seneste to udgaver.

Og husk på, at IceHL også indeholder storklubber som italienske Bolzano og ikke mindst Red Bull Salzburg, der har kæmpestore økonomiske muskler.

Normalt vil Klagenfurt som CHL-deltager altså have som mål at gå videre i en af de "rigtige puljer" og profiler som den danske målmand Sebastian Dahm og den canadiske superangriber Nick Petersen fortæller om højeste kvalitet på Klagenfurt-holdet.

Derfor var Rungsteds ene point i kampen i Klagenfurt for nylig også en stor præstation også fordi Rungsted havde både Hardt, Persson og Hetta ude. 

Kampen i aften i Bitcoin Arena er en lækkerbisken for publikum, så forhåbentlig er der appetit blandt publikummet i Nordsjælland - og på resten af Sjælland i øvrigt - i forhold til at komme til kamp i aften 20:15. 

Rungsteds hjemmeside skriver følgende: 

- De blåklædte skal formentlig hente minimum tre point i denne uges kampe, for selv at kunne afgøre den videre skæbne i den største europæiske ishockeyturnering, men med sidste uges resultater in mente, lader det heller ikke til at være en helt umulig opgave.

- Skadessituationen kan blive en achilleshæl for Rungsted, da man måtte spille uden Hetta, Hardt og Persson i de første kampe, og kun tiden kan vise om nogle af de tre vender tilbage i denne uges line-up.

- Vi håber at mange fans vil komme og bakke op om holdet, og hjælpe det på vej mod et historisk resultat i Champions Hockey League.

Kampstart 20:30. Matchen kan ses på TV2 SPORTX/PLAY


BAUER og Danmarks Ishockey Union i stærkt langsigtet partnerskab ESKESEN HYLDET: Se afskedsvideoen lige her