Lettiske Galoha er færdig i Frederikshavn White Hawks truppen, der samtidig døjer med Corona smittede spillere.

Den lettiske angriber Kirils Galoha er fortid i Frederikshavn White Hawks. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse, kort før det første af de to nordjyske ishockeybrag.

Kirils Galoha fik en kontrakt med White Hawks til udgangen af 2021, men han får ikke de to nytårskampe med mod lokalrivalerne.

Klubben skriver blandt andet således i pressemeddelelsen.

- Kirils trådte til i en periode hvor vi havde mange skader, og han har leveret præcis det vi efterlyste den gang han kom til klubben. Nu skilles vores veje igen, og vi ønsker Kirils stort held og lykke videre i karrieren. Kontrakten var oprindeligt gældende frem til 31/12, men vi har sammen besluttet, at Kirils ikke kommer tilbage efter juleferien i Letland.

Til aftenens kamp mangler White Hawks yderligere spillere grundet Corona. To spillere er testet positive, og en enkelt spiller har symptomer, og spiller derfor heller ikke lokalopgøret.

Der er kampstart i Nordjyske Bank Arena klokken 20:15


Jonsson sprudlede, Herlev vandt suverænt OPTAKT: Frederikshavn White Hawks-Aalborg Pirates