Læs dommen her:

Udvalget for Spillersikkerhed

Afgørelse 7, 2023-2024 (Review #18)
Spiller
Mads Falborg Iversen, Frederikshavn White Hawks

Forseelse
Cross-checking, i kampen d. 20. oktober 2023 mellem Rødovre Mighty Bulls og Frederikshavn White Hawks i Metal Ligaens grundspil.
Forseelsen blev vurderet til en Major plus Game Misconduct straf på isen, hvilket automatisk medfører et DOPS review.

Kategori
2 – Groft uagtsomt

Karantæne
4 kampdage, som afsones i følgende kampe i Metal Ligaen:
27-10-2023 Aalborg Pirates vs. Frederikshavn White Hawks
29-10-2023 Herlev Eagles vs. Frederikshavn White Hawks
31-10-2023 Frederikshavn White Hawks vs. Herlev Eagles
03-11-2023 Frederikshavn White Hawks vs. Aalborg Pirates

ooOOOoo
Udvalgets afgørelse

Med knapt 6 minutter tilbage af kampen ender spillet i hjørnet/bag Frederikshavns mål. Mads Falborg Iversen bliver den tredje spiller i en
fysisk situation, hvor der – i affløjtningsmomentet – sættes en lidt sen tackling fra Rødovre Mighty Bulls #4 mod Frederikshavn White Hawks
#93. Tacklingen vurderes ikke til straf på isen og er heller ikke af DOPS blevet fundet karantæneberettiget. Umiddelbart efter tacklingen er der
kontakt mellem Mads Falborg Iversen og Rødovre Mighty Bulls #4 af en karakter, der har en stor skadesrisiko og som ikke kan anerkendes som en
nødvendig ishockey-handling. Staven bringes op til modstanderens hovedregion mellem begge hænder og bringes fremad fra brystkassen og til
strakte arme og vurderes til stor straf på isen.

For handlingen idømmes Mads Falborg Iversen derfor karantæne i 4 spilledage.

Udvalget var splittet på karantænes længde og valgte derfor at konsultere sine udenlandske partnerligaer, som beskrevet i Metal Ligaens afviklingsprotokol, hvorefter afgørelsen er endt som enstemmig!

UDVALGET FOR SPILLERSIKKERHED
Henrik Klinkvort
Udvalgsformand

Sagsgennemgang
Dommerens indberetning (hvis straf idømt i kampen)

Sagen er optaget jf. regel 28, ”Supplementary Discipline”.

Video


Bemærk, at afgørelsesvideoer og link til disse pt. IKKE må deles offentligt grundet igangværende dokumentationsarbejde og undersøgelse af lovgivningen på området omkring privatlivets fred i enkelte kommuner (Spiideo-systemet er anderledes kontrolleret og administreret end f.eks. Metalligaen.tv løsningen).

Videoerne vil blive delt med Metal Ligaens direktører og DOPS-medlemmerne som en nødvendig del af sagsbehandlingen OG til opbygning af vidensbank/referenceramme! Den involverede klub/part må gerne anvende videomaterialet under sagsbehandling til privat/intern fremvisning, f.eks. i forbindelse med partshøringen. Metal Liga klubberne, Metal Liga dommerne og DOPS må ligeledes gerne anvende gøre internt brug af videomaterialet efter sagsbehandlingen til at udbrede kendskabet til Metal Ligaens referenceramme.

Partshøring
Situationen har været sendt til partshøring hos spilleren og spillerens klub.
Spillerens partshøring:
Min holdkammerat skøjter med to Rødovrespillere efter sig. Jeg har fokus på at afskærme Rødovres #11 for at give min holdkammerat mere tid i situationen og bemærker ikke, at han har spillet pucken væk, da han modtager taklingen. Jeg opfanger det som om, at Rødovres #4 har vundet pucken efter taklingen og jeg vil derfor gå ind i nærkampen med ham for at bibeholde puckbesiddelsen. Grundet højdeforskellen mellem Rødovres #4 og jeg, kommer taklingen til at se voldsom ud.

Klubbens partshøring:
Rødovres #4 sætter en sen og unødvendig takling imens der er en afventede udvisning til netop Rødovre. Frederikshavn White Hawks #77 takler herefter Rødovres #4, da han vil genvinde pucken. Frederikshavn White Hawks #77 var ikke klar over at pucken var spillet videre, ligesom
Rødovres #4 ikke var det.

Den primære kontakt må tydeligt have siddet i den øvre brystregion, og herefter have minimal kontakt i hovedregionen eftersom Rødovres #4 aldrig gennemgik SCATS testen/vurderingen, hvilket er et krav jf. DIU’s afviklingsmanual/protokol, og hurtigt var tilbage på isen for Rødovre.

Spilleregel anvendt
59.1 + 59.3: Cross-checking
Deltagende udvalgsmedlemmer og behandlingsdata:
Henrik Klinkvort, fmd.
Jesper Damgaard
Christian Vaagensø
Jan Bigum

Frederikshavn White Hawks er informeret om sagen og udbedt partsindlæg d. 21. oktober kl. 14:29 og har indsendt partsindlæg d. 22. oktober kl.
20.48. Sagen er behandlet af udvalget på et telefonmøde d. 23. oktober og de udenlandske eksperters vurdering er indhentet den 24. og 25. oktober.

Herefter har udvalget afsagt den endelige dom den 26. oktober. Grundet den længere sagsbehandlingstid har Frederikshavn White Hawks fået
besked den 25. oktober kl. 08.51 om, at Mads Falborg Iversen som minimum var spærret til kampen den 27. oktober 2023.

Udvalgets argumentation
• Mads Falborg Iversen tackler sin modstander med en handling, som regelbogen beskriver som cross-checking og udfører denne tæt på sin modstanders hals- og hovedregion.

• Bevægelsen tilsættes ekstra kraft ved bevægelse af stokken fra spillerens egen brystkasse og mod modstanderes hovedregion, da der er størrelsesforskel, men det er fortsat den tacklende spillers ansvar at undgå dette.

Bevægelsen er ikke nødvendig for at vinde pucken, midlertidigt begrænse modspillerens bevægelse eller for at opnå en taktisk/placeringsmæssig fordel under spillet, men vurderes i stedet som unødvendig og aggressiv med manglende respekt for sin modspiller og med et stort skadespotentiale.

Udsagn fra Metal Ligaens partnerligaer

• This is a very dangerous and cheap head shot with a cross check move to the head/throat area with a very high risk to injure his opponent. 5' on the ice and misconduct in the game - this is not retaliation! The disciplinary panel should take charge and suspend white player #77 for this action.

• Cross-checking to the head and neck area. 5+GM on the ice. Suspension + fine in our league.

• White #77 shows no regards for the puck or play and makes an illegal cross check action directed at Black #4. The stick and hands of White #77 were raised in a manner that is deemed to target the head and neck area of Black #4 who had no chance to protect himself. White #77, when raising his stick to the head area of Black #4, extended his arms in a direct motion towards his head. This type of action is reckless and endangering with a high risk of causing an injury. White #77 must have a regard for the puck and play, and must refrain from retaliatory, reckless actions through the use of his stick. Facts are: Cross Checking, Reckless and endangering, Directed at head area of opposing player.

Ankevejledning
Denne afgørelse kan – hvad angår retslige eller formelle forhold ‐ indklages
for Danmarks Ishockey Unions Amatør‐ og Ordensudvalg, som er
ankeinstans, jf. DIUs Turneringsbestemmelser, kapitel V, § 1.
En sådan anke stiles til Amatør‐ og Ordensudvalget formand, Peter Berg på
pb@advokatberg.dk.
Afgørelsen kan – hvad angår kategorisering og straflængde – ankes til den
af Metal Ligaen udpegede såkaldte ”Single Arbitrator”, der i sager anket til
ham træffer endelig afgørelse i forhold til kategorisering og straflængde.


OPTAKT: SønderjyskE-Herning Blue Fox GOALSHOW: Se målene fra Odense-Rødovre