Herlev Eagles er – som næsten altid – en absolut joker i Metal Ligaen. Som oftest har Herlev-drengene en tendens til at starte ud som lyn og torden. Det var lige ved at give en finaleplads ved Metal Final4 i 2019/20-sæsonen (snævert nederlag mod Rungsted i semifinalen) og i fjor kom Herlev ikke i nærheden af farezonen i forhold til at komme i slutspillet.
Til gengæld er det skuffende, at ”det nye Herlev” endnu ikke har været i nærheden af at matche modstanderen i en bedst af syv-serie i kvartfinalen. I fjor blev det til 0-4 mod Aalborg i en serie, hvor Herlev nok havde et par nøglekendelser imod sig i afgørende momenter, men altså ikke noget, der for alvor kunne have vendt serien til fire sejre.
Herlev har op til sæsonen sagt farvel til Linnet-brødrene, Kasper Larsen, Tobias Ruelykke, Christoffer Gath og Magnus Koch (hvem ved om han vender tilbage efter det korte eventyr i Herning), og det er en anselig mængde ”dansker-rutine”, der er flyttet fra byen. De skal erstattes af en ny generation Herlev-spillere.
Vi begynder dog i målet, hvor Lukas Horak er kommet til. Tjekken har foretaget et lidt overraskende valg fra en storklub i Frankrig (Grenoble) til Herlev som med al respekt er en af de mindre adresser i Metal Ligaen, indtil andet er bevist.
Horak kommer som topmålmand i den franske Ligue Magnus og kan sagtens blive et interessant bekendtskab. I hvert fald forventer man i Herlev langt mere stabilitet end Emil Jidskog har leveret de seneste sæsoner, og i Christian Elmose har Eagles en efterhånden rutineret backup, der sagtens kan tåle et par håndfulde indsatser uden at det svækker holdet betragteligt.
Backpladserne er med Niklas Tikkinen som førstemand. Er finnen i topform kender vi ham som en topback i Metal Ligaen, men han skal naturligvis også kigge lidt mere baglæns, end han måske gjorde sidste sæson. Anton Johansson voksede med opgaven, og skal være absolut leder på Herlev-holdet i denne sæson.
Det samme gælder for Daniel Baastrup-Andersen, der skal trække det ”danske læs” med sin kompromisløse stil sammen med Lasse Mortensen. Max Vilstrup Olesen er tilbage fra en længere skadesperiode og en ”joker”, som tidligere har vist store kvaliteter, mens Christoffer Frænell er kommet fra Rødovre for at få istid og blomstre op.
Med seks backer på kontrakt, er det ganske sårbart i Herlev-defensiven, hvor man må ty til egen talentfabrik for at fylde op. Og måske altså Magnus Koch vender tilbage (dette er kun gisninger), hvilket kan give ekstra fylde.
Alexander Lindqvist Hansen – ”Flash” – er en de udlændinge, vi efterhånden har lært at kende i Metal Ligaen. Hans hårde arbejde og hans fine fremtræden på banen har gjort, at han nu er belønnet med ”C’et” på brystet, og dermed er han altså trådt ind som absolut lederskikkelse.
Den spilintelligente center Joseph Jonsson, der har mange år foran sig, forventer man også meget af i Herlev, og det er ganske forståeligt. Jonsson viste glimt af stor klasse i sidste sæson, og kan sagtens ende på en langt større adresse senere hen i karrieren.
Tre spændende importnavne krydrer Herlev-kagen. Vi venter i spænding på, hvordan Yevgeni Lapenkov fremtræder. En russer på 37 år og med 192 centimeter og 100 kilo på kroppen er jo virkelig en mand, man ser frem til at vurdere. Lapenkov har kæmpe KHL-erfaring med sig, men har ikke spillet hele sidste sæson, ligesom hans tal har været nedadgående de seneste sæsoner. Spændende om Lapenkov får sin anden ungdom i Herlev.
Kyle Osterberg går ind i sin femte europæiske sæson, og har ganske fine meritter med fra Norge, den tyske Oberliga og Slovakiet. Til gengæld fik han ikke meget ud af et Allsvenskan-ophold i Karlskrona, men kunne sagtens ligne en slider, der passer lige ind i Weners kram.
Jake Horton arbejder på at vænne sig til den store isflade. Han er tidligere kaptajn for Harvard University og har været fast mand for Springfield i AHL. Han ligner en solid forstærkning, der arbejder defensivt fra sin centerplads.
Seks danskere udgør forwardlinjen hos Herlev med Luis Blak Olsen i spidsen. Han er groet og groet de seneste mange sæsoner og er nu en stærk lederskikkelse hos ørnene og også assisterende kaptajn sammen med Baastrup og Johansson. Matthias Asperup kommer med selvtillid fra VM og en fin halv sæson hos Herlev, og skal nok blive farlig, ligesom Magnus Molge også i perioder var uhyre farlig i fjor.
Magnus Lykke Jonassen var ”det unge håb” i sidste sæson og skal nok blive etableret som Metal Liga-spiller, og samme status kæmper Mads Schlæger for at finde. Spændende, hvad Kristian Kragh kan bidrage med efter en sæson med syv kampe i de lavere svenske divisioner hos Osby.
Herlev supplerer op med ”egne drenge” til træning og kamp og har en trup med meget få folk. Spændende, om Wener kan fordele spilletiden korrekt, så Eagles holder hele sæsonen igennem – også til et eventuelt slutspil.
Det positive for Herlev er, at spillerne altid synes at købe ind på trænerens idéer, og at mange af dem kender systemerne i forvejen.
Herlev har i de seneste sæsoner levet flot på en stærkt producerende powerplay og i sidste halvdel af sæsonen kom Thörnberg ind med sit fremragende skud og bidrog offensivt. Kan produktionen blive ved at fortsætte, spiller Herlev måske til at spille mere defensivt og tight nede bagved som i første halvdel af sidste sæson, og kan bredden i truppen holde til 48 kampe? Det er spørgsmålene, før det går løs i Spar Nord Arena i aften.