White Hawks skal "forsvare" SønderjyskE's titel i sæsonen 2020/21

Det var ikke blot hæder og ære, men også rettet til at spille europæisk ishockey i den kommende sæson, som Frederikshavn vandt under weekendens Metal Final4.

White Hawks er med finalesejren over Rungsted nemlig kvalificeret til næste sæsons Continental Cup, bekræfter ligachef Kim Pedersen. 

Dermed skal Frederikshavn altså "forsvare" titlen, som SønderjyskE vandt i indeværende sæson. Medmindre altså Frederikshavn bliver dansk mester. 

I givet fald skal White Hawks nemlig spille Champions Hockey League i stedet og så går Continental Cup-pladsen til vinderen af Metal Ligaens grundspil.

Hvis SønderjyskE, som allerede er CHL-kvalificeret, vinder DM-guld, går den anden CHL-plads til vinderen af Metal Ligaens grundspil. 


Powerplay-procenter: Tre hold skiller sig negativt ud InStat: CORSI-statistikken: Anders Krogsgaard er bedst i Metal Ligaen