"Midnatsdramaet" i går fik en stærk afslutning for White Hawks

Frederikshavn White Hawks var et sted ude i tovene, da Esbjerg udlignede med blot 23 sekunder igen. 

Men i overtiden lykkedes det altså for Christopher Frederiksen at sænke det afgørende mål, som sendte White Hawks i hockeyhimlen. 

- De har nogle større profiler end os, men jeg skal da hilse og sige, at vores hold fighter røven ud af bukserne, og det er derfor, at vi nu står foran en syvende og afgørende kamp. Jeg er sgu stolt af drengene, siger White Hawks-direktør Henrik Andersen til Nordjyske. 

Det bliver fredag aften, de to hold mødes igen i den syvende og afgørende kamp og her står Henrik Andersen med en god fornemmelse, siger han til avisen.

- Vi må erkende, at Esbjerg set over 60 minutter var klart det bedste mandskab, men vi fik tilkæmpet os en 2-1-føring til tredje periode, og vi holdt faktisk flot stand. Derfor var det også bittert, at de udlignede med bare 23 sekunder igen, siger Henrik Andersen, der altså derefter kunne se, at White Hawks for tredje gang på stribe vandt i overtid. 

Fredag aften klokken 19:30 spiller de to hold kamp syv i Granly Hockey Arena. 


Herlev Eagles får amerikansk assistenttræner i den kommende sæson Unge backer forlænger med Odense Bulldogs