Den rutinerede back forlænger med sin "danske hjerteklub"

Jacob Gammelgaard og Rungsted hører efterhånden sammen, og de to parter har nu skrevet under på hinanden for yderligere to sæsoner. Aftalen præsenteres således af parterne.

Næste sæson bliver den syvende i rækken for Jacob Gammelgaard og Rungsted. 

Cheftræner Marcus Olsson udtaler:
- Jacob er indbegrebet af en ægte Rungsted-profil. Med seks sæsoner i klubben har han været en vigtig del af holdet gennem flere år. Hans største styrker ligger i det defensive spil og på penalty kill, hvor han bidrager med stabilitet, erfaring og stor pålidelighed. Jacob spiller med en høj compete level og er en spiller, der altid gør alt, hvad han kan, for at holdet skal vinde.

Jacob Gammelgaard udtaler:
- Det betyder rigtig meget for mig at forlænge med Rungsted Seier Capital. Klubben er blevet en stor del af mig, og her går jeg nu ind i min  sæson. Jeg føler mig hjemme både på og uden for isen, og det har haft stor betydning for min udvikling som spiller og menneske. Derfor var det et naturligt valg for mig at skrive under på en 2-årig aftale. Jeg er stolt af at repræsentere klubben og glæder mig til at give alt for holdet og fansene i de kommende sæsoner.


Fecers er klar til endnu en sæson i Herning Peter Regin om ny kontrakt: Terrance Amorosa har "hele pakken"