Italiensk-canadieren fra sidste sæsons All Star-hold er tilbage i det midtjyske

Terrance Amorosa var ubetinget en af de bedste backer i Metal Ligaen i sidste sæson.

Det håndgribelige bevis derpå fik han med en All Star-plakette efter sidste kamp i Herlev i sidste sæson, og der var næppe tvivl om, at Herning ville gøre meget for at signere endnu et års tid med den solide back. 

Nu er kontrakten offentliggjort, og sportschef Peter Regin siger følgende om kontrakten med Amorosa til Sport Herning: 

- Det er jo tit det offensive, der bliver bemærket, og han er virkelig også en dygtig offensiv back. Det er et faktum. Men det er egentlig hans allround-spil, som vi er mest glade for.

- Han er jo også en stor fyr med et godt nærkampsspil i egen zone og en god ro på pucken. Han er en spiller, som har en stor, positiv »impact« på spillet, når han er på isen. Han har hele pakken, lyder det rosende fra Peter Regin til Sport Herning.

Amorosa blev hentet til Herning som afløser for en skadet Emil Kristensen tidligt i sidste sæson, og der var altså ikke nogen grund til at sende ham videre senere på sæsonen, for han overbeviste stort set fra første skift og endte altså som All Star. 


GAMMELGAARD skriver for yderligere to sæsoner i Rungsted GRAYSON DOWNING fortsætter en sæson mere i Esbjerg