Målmanden tager endnu en sæson mere hos nordjyderne
Han har været en af de absolutte grundpiller i Aalborgs succes i det her efterår, og nu står George Sørensen endnu en sæson hos Pirates.
Det blev afsløret i forbindelse med kampen mod Frederikshavn i aftes.
En vigtig forlængelse for Pirates, der dermed har nøgleposten på plads helt frem til 2021.
George Sørensen skiftede til Aalborg fra Södertälje før indeværende sæson, og har her i efteråret været en af Metal Ligaens bedste og mest dominerende målmænd, hvilket en plads på efterårets hold her på Metalligaen.dk også beviste.
Aalborg og Sørensen spiller i aften i Frederikshavn, hvor hjemmeholdet skal forsøge at tage revanche for gårsdagens nederlag på 1-5 i Bentax Isarena.