Målmand: Nicolaj Henriksen (Esbjerg Energy): Har delt rollen som førstemand i Esbjerg med Jacob Smith, men mon ikke Henriksen er etter hos vestjyderne frem mod slutspillet? Har været kampafgørende i rigtig mange kampe og er med en redningsprocent på 92.2 bedste dansker i målmandskategorien.
Back: Morten Jensen (Rungsted Seier Capital): Da først han kom tilbage fra sin skadespause, gik det fremad for Rungsted. Morten Jensen er her, der og allevegne og må kandidere til en landsholdsplads ved det kommende VM. 31 point på trods af at han missede en tredjedel af sæsonen.
Back: Emil Kristensen (Herning Blue Fox): Et af - hvis DET bedste - indkøb i denne sæson. Kristensen har taget en lederrolle fra start hos Herning og har også været overraskende god i det offensive spil. Banker ligeledes på til landsholdet. Plus/minus-statistik på +39 er fremragende.
Forward: Morten Poulsen (Herning Blue Fox): Hvad skal man næsten sige om den 36-årige Poulsen, der i hele sæsonen har været en drivkraft på Hernings hold og har fået sin anden ungdom. Formidable 65 point og en mand der vil vinde med barndomsklubben i denne sæson.
Forward: Mathias Bau Hansen (Herning Blue Fox): Poulsens "partner in crime" i Hernings førstekæde og Metal Ligaens topscorer med 70 point. Mathias Bau har til tider været ustoppelig for midtjyderne og bliver svær at holde i slutspillet, hvis han er i topform.
Forward: Radim Piroutek (Odense Bulldogs): Har været Odenses bedste dansker set over hele sæsonen. Uanset hvilken kæde og hvilket setup han har været med i, har han leveret varen. Stærk, arbejdsom og i perioder også yderst målfarlig. Spiller med stor elegance og uforudsigelighed.