Herlev-træneren rammer ifølge Aftonbladet den svenske storklub

I går blev det officielt, at Martin Gudmundsson forlader Herlev.

Allerede inden det skete, havde Hockeymagasinet - via Aftonbladet.se - luret, at den svenske succestræner har fundet en ny station i karrieren. 

Ifølge Aftonbladet skal Gudmundsson i den kommende sæson være assisterende træner for Linköping i SHL - hvor han skal have ansvaret for backerne. 

Dermed skal den succesfulde Herlev-træner være med til at genrejse Linköping, der havde en skuffende sæson i fjor, hvor det blev til en placering som nummer 11. 

Faktisk har Linköping blot været i kvartfinalen i en af de seneste otte sæsoner, så hvis Gudmundsson kan være med til at rejse klubben igen, kan han blive noget af en folkehelt i den ishockeytossede by. 


Aalborg-backen Nikolai Nielsen stopper karrieren Aalborg-træner skifter til topklub i Allsvenskan