GUSTAV OLHAVER bliver ny forward i Rungsted

En to meter høj angriber skal forstærke nordsjællænderne

Rungsted Seier Capital har skrevet en etårig aftale med den svenske forward Gustav Olhaver. Den to meter høje angriber kommer til klubben med erfaring fra svensk topishockey og skal i den kommende sæson spille med nummer 21 på ryggen.
Han præsenteres således: 

Cheftræner Marcus Olsson udtaler:

- Gustav har tidligere vist, at han kan være en målfarlig og producerende forward i HockeyAllsvenskan, og vi tror på, at han også kan få den rolle hos os. Han har et godt skud, er stærk foran målet og har en god forståelse for at spille inden for et tydeligt spillesystem.

Samtidig tilfører Gustav størrelse og fysik, samtidig med at han bevæger sig godt på isen. Det, der også har gjort et stort indtryk på os, er hans indstilling. Han er en spiller, som hele tiden ønsker at udvikle sig, og som ved, hvad der kræves for at præstere på et højt niveau hver eneste dag.

Gustav Olhaver udtaler:

- Jeg er glad for at blive en del af Rungsted og ser frem til at møde holdet og spille foran vores fans. Jeg vil bidrage over hele banen og hjælpe holdet med at vinde kampe, så vi kan få en lang og succesfuld sæson.


CARL SKÄRSTRÖM spiller også i Herlev i den kommende sæson
Vis flere nyheder

Retro