Ørnene henter svenskeren, der senest har spillet i Lillehammmer

Han præsenteres således: 

Herlev Eagles er glade for at kunne offentliggøre tilgangen af den svenske back Karl Falk, som tilslutter sig klubben forud for sæsonen 2026/27.

Karl Falk kommer til Herlev Eagles som en moderne back med et stærkt allround-spil. Med sine solide defensive kvaliteter, gode spilforståelse og evnen til at sætte tempo i spillet bliver han en spændende tilføjelse til holdets defensiv.

Klubben ser et stort potentiale i Karl og er overbevist om, at han vil passe godt ind i både spillestilen og kulturen i Herlev Eagles. Hans professionelle tilgang og ambitioner om fortsat udvikling gør ham til en spiller, der kan bidrage positivt fra første dag.

- Karl er en spiller, som Johan lærte rigtig godt at kende, da han trænede ham i Lillehammer i sidste sæson, og han spillede en stor rolle i at få ham til Herlev. Karl tilfører den størrelse, styrke og stabilitet, vi har ledt efter på backsiden, samtidig med at han har evnerne til også at bidrage offensivt. Vi er overbeviste om, at Karl passer perfekt til den måde, vi ønsker at spille på, og at han bliver en vigtig tilføjelse til vores defensiv, siger Herlev sportschef Guillaume Doucet. 

Tilgangen af Karl Falk er endnu et vigtigt skridt i opbygningen af truppen frem mod sæsonen 2026/27. Med hans kvaliteter styrkes defensiven yderligere, samtidig med at klubben fortsætter arbejdet med at sammensætte et konkurrencedygtigt hold.

 


GUSTAV OLHAVER bliver ny forward i Rungsted