32 hold er nu kvalificeret til Europas største internationale klubturnering

SønderjyskE og Rungsted er klar til Champions Hockey League. Og det er 30 andre klubber på kontinentet ligeledes. Deltagerfeltet på 32 hold til den kommende er nemlig nu kompletteret, og som skrevet tidligere kommer de to hold ind i to forskellige faser af turnering. SønderjyskE rykkes op blandt de 24 bedste mandskaber, der ikke skal vente på, at landsholdenes OL-kval er spillet færdig og derfor begynder tidligere end hos Rungsted, der spiller blandt otte hold, der deles op to puljer og er fra nationer, hvor landsholdene skal spille OL-kval i slutningen af august.

Du kan læse mere om hele opbygningen her: 

SønderjyskE kommer i pulje med tre af følgende 23 hold, og en af de konstellationer, der kunne være interessante, hvis seedningen kommer til at passe, ville være en match mod Fischtown Pinguins fra Bremerhaven. For det første er transporten meget kort, og for det andet har SønderjysKE - og andre danske klubber - leveret adskillige spillere til den nordtyske klub gennem årene. For det tredje kan kampene mellem de to hold blive regulære publikumsfester, hvis det er muligt. 

Der er fri lodtrækning - så vidt vi fortolker udmeldingerne fra CHL - for Rungsted og de syv potentielle modstandere. Rungsted kan altså virkelig komme i en sportslig attraktiv gruppe og kan skabe et for dansk ishockey stort europæisk resultat. Samtidig skal man dog ikke undervurdere styrken hos for eksempel tre meget stærke og pengestærke mandskaber fra den østrigsk-baserede IceHL.

Her er Rungsteds mulige modstandere: 

Explainervideo om lodtrækningen (19. maj) lige her: 

 


Mads Søgaard stadig ubesejret i AHL VM-TRUPPEN: 10 METAL LIGA-spillere stadig med i kampen om pladserne