Erik Hanses afløses af Adam Ohre

Herlev Eagles har en ny målmand i buret, når det i aften gælder kampen hos Aalborg Pirates. 

I går meddelte Eagles, at Adam Ohre afløser Erik Hanses i buret. Ohre er en tidligere bekendt af dansk ishockey, eftersom han tilbage i foråret 2020 spillede en enkelt kamp for SønderjyskE i jagten på Continental Cup. 

Det bliver beskrevet således på ørnenes hjemmeside. 

- Efter en hård periode i december, blev Herlev Eagles og Erik Hanses enige en pause til den svenske målmand. Det er nu endt med at parterne er blevet enige om at stoppe samarbejdet. Erik nåede at spille 31 kampe for Herlev.

- I hans fravær har Jonathan Hintze flot vikarieret og dette har indbragt seks points de seneste to kampe. I mellemtiden har vi ledt efter en ny målmand og vi har nu skrevet kontrakt med svenske Adam Ohre. Han kommer med mange års erfaring fra Allsvenskan og har skrevet under med Herlev for den resterende del af sæsonen. Vi regner med at han får debut onsdag imod Aalborg.


GOALSHOW: Se målene fra Rungsted-SønderjyskE GOALSHOW: Se målene fra Esbjerg-Frederikshavn