Sikke en debut for Jonatan Tanus, den nye finske angriber hos Odense.
Efter blot 5:30 minutter havde han sat sit første mål og dermed aftryk foran hjemmepublikummet. Dermed scorede han det ene af to Odense-mål denne aften, hvor Tanus-målet endda var i undertal.
Der blev scoret yderligere et mål i første periode, hvor en anden ny Odense-spiller, Jake Coughler, satte 2-0-målet, der i øvrigt blev assisteret af Mark Auk.
De nye folk har allerede gjort sig bemærket på Fyn.
Herning leverede en lynstart i anden periode. Morten Poulsen og Oskar Drugge sørgede for, at der stod 2-2 efter blot to minutter af midtperioden. Mere blev der ikke scoret i de midterste 20 minutter.
Matchvinder blev Chris Clapperton, der satte Hernings 3-2-mål 10 minutter før tid. Dermed en god aften for mange nye navne på Hernings mål, mens Odense måtte konstatere, at det blev til nederlag nummer i preseason.