Et Herning-hold i fuld kontrol fra start til slut efterlod Frederikshavn chanceløse i seriens tredje opgør. Næste slag slås i Nordjylland på fredag.

Herning Blue Fox - Frederikshavn White Hawks: 3-0 (1-0, 2-0, 0-0)

Herning er foran 2-1 i kvartfinaleserien mod Frederikshavn efter en aften i Kvik Hockey Arena, hvor hjemmeholdet sad på det meste fra start til slut. Mac Carruth holdt nullet for midtjyderne. 

Jonathan Racine var tæt på at kickstarte løjerne da han blot var et splitsekund fra at score sit og kampens første mål, men han kom akkurat for sent på tværpasningen der ville have givet en afslutning på et tomt mål.

Man bemærkede et Herning-hold, der virkede opsatte på at sætte sig på kampen fra start, men også at Frederikshavn formåede at stå imod. 

Tadeas Galansky, der trods syv mål imod i serien, havde stået fremragende leverede to nye gode redninger, inden vi halvvejs igennem perioden. Refleksredningen på styringen fra Joachim Linnet og ikke mindst da han i overlegen stil greb Mathias From ud.

Mac Carruth manglede endnu at blive testet, men muligheden opstod da Mads Christensen måtte til afkøling som første mand denne aften.

I seriens kamp to var Santeri Suistio her, der og allevegne, og der gik et gys igennem det midtjyske publikum da den finske back igen ladede kanonen. Den gang fik den amerikanske keeper dog lukket af.

Det var uden tvivl Galansky der havde mest at se til, og godt fem minutter før pausen måtte han også kapitulere. Morten Poulsen udnyttede sin rutine til at vride sig fri fra sin markering inden han resolut rev pucken højt i målet. 1-0 til Blue Fox.

Mod afslutningen af perioden fik Herning et powerplay og det kunne midtjyderne også starte anden periode ud med.

Herning dominans forude

Phil Marinaccio var tæt på at fordoble føringen, da han smed et lumsk skud mod mål, og Galansky måtte igen hive en flot refleksredning op af hatten.

Herning udnyttede det tildlige powerplay til at intensivere presset ned mod de nordjyske gæster. Bort set fra en god chance til Mathias Bau fik man ikke slået kapital af overtaget, og White Hawks genvandt langsomt fodfæstet. 

Det var derfor også taget ud i den fri luft at Herning pludselig fordoblede føringen. Gordon Ballhorn tog initiativ og gik hele vejen rundt om mål inden han lagde pucken i mål via Frederikshavner-skøjte.

Det var lige ved at dufte af sprudlende champagne da kæden med Poulsen, From og Marinaccio kombinerede sig igennem. Først undveg From en syngende tackling inden han passede pucken til Poulsen, og denne afleverede hurtigt videre til Marinaccio.

Alle forventede en afslutning fra grundspillets topscorer, men han passede i stedet tilbage, og så gik spillet altså en tand for hurtigt. Det ville have været et regulært drømmemål.

Det var til gengæld en tilbagevendende klassiker der resulterede i scoringen til 3-0. Mathias Bau havde endnu ikke scoret i dette års slutspil, men på pasningen fra Mads Christensen lod han ingen tvivl om udfaldet. 

Perioden løb mod enden og White Hawks måtte ligesom i første periode give et powerplay til Blue Fox. Gæsternes kaptajn måtte ligeledes ud med ét minut igen, men Galansky og Co. holdt stand hvilket var af vital betydning for Frederikshavns tro på en sejr denne aften. 

Modsvaret udeblev

Frederikshavn skulle først og fremmest klare frisag i den resterende del af powerplayet, men det blev ikke nemmere da Jesper Dahlroth kort efter også måtte til afkøling.

Et giftigt svirp fra Tristan Pomerleau plingede rent af på overliggeren, og tættere kom Herning ikke. Derfor resterede der ca et kvarter for Frederikshavn til at satse alt i en desperat offensiv satsning.

Det så dog svært ud når man kastede blikket udover Kvik Hockey Arena. Det ene Herning-angreb afløste det andet og også fysisk sad værterne tungt på opgøret. 

Mac Carruth havde endnu sin første redning i tredje periode til gode, men amerikaneren måtte kun i aktion en enkelt gang trods et powerplay til gæsterne. 

Tiden løb så småt fra gæsterne der ikke kunne vride sig fri fra det jerngreb midtjyderne fastholdt dem i, og Galansky var uden tvivl bedste mand for vendelboerne. Store redninger forhindrede både Mads Christensen og Morten Poulsen i at øge på måltavlen.

Kampen ebbede langsomt ud og derfor stod Herning tilbage som sejrsherre og kunne med glæde notere sig et shut-out til Mac Carruth


HETAG HØJDEPUNKTER: MÅL OG REAKTIONER fra Aalborg-Rungsted Salhany matchvinder, Aalborg har teten i kvartfinalen mod Rungsted