Midtjyderne vandt 3-2 og tog et vigtig Metal Final4-skridt. Rødovre hænger stadig i bunden

På en aften hvor ikke alt fungerede for Herning, kunne de alligevel rejse tilbage til Midtjylland tre points rigere end da de ankom til Rødovre.

Brett Perlini indledte scoringen efter små 6 minutter, da han modtog en pasning fra Patrick Madsen og sendte pucken ind bag Rødovrekeeper William Rørth.

Den anden med nummer 11 på ryggen ville dog ikke stå tilbage for den første. I Rødovres første powerplay på aftenen, kunne kaptajnen Mads Eller styre en afslutning ind bag Mac Carruth i Blue Fox buret, og så var kampen lige efter 1. periode.

Hjemmeholdet tog en udvisning med ind i den midterste periode, og den udnyttede tilbagevendte Phillip Marinaccio til at forøge sin sæsontotal, og gæsterne kunne dermed gå i kabinen oppe med 2-1 efter 40 minutters ishockey, og et opgør der ikke ligefrem var det mest intense og fysisk prægede opgør i denne sæson i Metal Ligaen.

Rødovre var bedst med i 3. periode, også på skudstatistikken, men vi skulle helt hen til slutningen af opgøret for at finde de sidste scoringer. Lukas Lundvald dansede sig forbi en modstander, og satte pucken sikkert ved den fjerne stolpe, og så troede mange at opgøret var afgjort.

Rødovre ville det anderledes, og med 1:15 min. tilbage på uret, reducerede Jonathan Brinkman, der var et af aftenens lyspunkter for Rødovre, og så var der igen spænding.

Rødovre tog keeperen ud, men lige lidt hjalp. Herning sikrede sig alle pointene, og Rødovre tabte for 9. gang ud af 10. mulige.

Herning kan med sejren så småt godt kaste blikket mod en Final 4 weekend, selvom der stadig er flere bejlere til netop det.


CHL: Aalborg trak Luleå ud i overtid og sluttede som treer i puljen Aalborg afslutter sit CHL-eventyr i aften i det nordlige Sverige