Daniel K. Nielsen plejer stort set at spille alle kampe i løbet af en sæson, og har i det meste af sin lange og flotte karriere virket mere eller mindre uopslidelig.
Han var i sidste sæson skadet i albuen i store dele af sæsonen, men nåede dog at vende tilbage til slutningen af grundspillet og kvartfinalerne mod SønderjyskE.
Nu er spørgsmålet om den 40-årige strateg har helbred og kræfter til mere.
Sportschef Martin Struzinski inviterer indenfor, hvis Daniel K. Nielsen gerne vil forlænge sin kontrakt.
Det skriver Herning Folkeblad.
- Hvis Daniel ønsker at spille en sæson mere, vil vi meget gerne fortsætte samarbejdet. Han er et ikon i vores klub, han er fit og holder stadig et højt niveau. Så overvejelsen er først og fremmest hans egen. Han havde jo blandt andet nogle problemer med en albueskade i sidste sæson, siger Martin Struzinski.
Daniel K. Nielsen står ifølge Eliteprospects noteret for hele 805 kampe i den bedste danske række, og han har endda været både Leksand og Hamburg i sin karriere.
Uden de fire sæsoner i udlandet havde han for længst nået 1000 kampe i Danmark. Imponerende.