Esbjergenseren er tilbage efter sommerferien - men på Sjælland

Oliver Kjær er tilbage på dansk is efter en enkelt sæson i NAHL, hvor han leverede flot for Alaska-Fairbanks Ice Dogs. Det blev til 50 point i 42 kampe og en placering i ligaens top 20. Glimrende tal for Kjær på næsthøjeste nordamerikanske niveau for juniorer. Nu genforenes han med sin tidligere træner i Esbjerg, Thor Dresler, der har et indgående kendskab til den unge center, der præsenteres således af Rødovre. 

Ved de seneste to U20 VM-slutrunder har Kjær været med i truppen og han har ligeledes været repræsenteret på de øvrige danske U-landshold.

Sportschef Jørgen Illemann om holdets nye forward:

- Oliver er en center med et stort arbejdsområde qua et godt skøjteløb og han har potentialet til at blive en rigtig stærk tovejs-center. Han har øget meget i styrke og den defensive del af spillet henover de sidste par sæsoner, og så har han også udviklet det offensive potentiale, som han også besidder.

- Statistikkerne fra sidste sæson antyder, hvis man sammenligner med andre spillere i den danske liga, som har spillet i samme nordamerikanske liga, at Oliver kan stå foran en sæson, hvor han kan producere fornuftigt i den danske liga.

- Han har et stærkt drive og stor motivation for at tage et stort skridt i sin udvikling i den kommende sæson, og det er vi i Rødovre glade for at kunne være bidrage til, fortæller han.


MATHIAS SELDRUP til Frederikshavn: Ny målmand i nord Magnus Molge og Christian Elmose fortsætter i Herlev